Hurtig og nem levering Fri fragt i DK over kr. 1.000 Bedøm os på Trustpilot

Fattoria Le Pupille

Fattoria Le Pupille ligger i Maremma i Toscana og drives af Elisabetta Geppetti, som har drevet stedet siden 1985. Elisabetta troede fra starten på områdets potentiale, og hun er om nogen en af hovedkræfterne bag seriøs vinproduktion fra dette område. Således var hun i 1992 med til at starte konsortiet for Morellino di Scansano, som hun tilmed var præsident for. Deraf tilnavnet Lady of Morellino.

Elisabetta laver store vine, og stedet er fantastisk og bestemt et besøg værd. Hun er også vinmageren bag den berømte vin Saffredi (opkaldt efter hendes svigerfar Fredi), som har været med til at sætte Maremma på verdenskortet.