Hurtig og nem levering Fri fragt i DK over kr. 1.000 Bedøm os på Trustpilot

Hvilken vin skal jeg drikke juleaften?

Hvad skal jeg drikke juleaften? 

Hvis der er en årstid, hvor jeg bliver spurgt mest om vin, må det absolut være tiden op til jul. Julen er vigtig for os danskere, og vi vil alle gerne have den er så mindeværdig og perfekt som muligt. En stor del af julens traditioner hænger sammen med maden - og hvad vi skal drikke til maden.
Det bringer mig tilbage til det nok mest stillede spørgsmål, jeg møder i løbet af året - "Hvilken vin skal jeg drikke til julemaden juleaften?".

Spørgsmålet må siges at høre til de helt store eksistentialistiske spørgsmål her i vores del af verden, for der er virkelig mange svar på spørgsmålet. Jeg vil her give mit eget svar, på dette et af livets store spørgsmål.

Julemaden ER lidt tricky at sætte vin til. Julemaden er præget af temmeligt fede kødretter og den brune sovs, sødme fra rødkål og svesker, syre fra rysteribs og asier - kort sagt lidt af hvert...

Nu er julemad jo ikke ens for alle - nogle er til anden, andre flæskesteg, enkelte kalkun - og du kan jo sagtens have din egen tradition.

OPTION 1

Hvis vi får luft under vingerne med en juleand med de traditionelle søde, brunede kartofler og fede andesovs, vil jeg gerne starte lidt kontroversielt ud og sige, at jeg ikke hører til de, der sværger til Amaronen til anden. For mig bliver det hele lige lovligt meget med den alkoholtunge Amarone sammen med den søde og fede mad. Her er jeg selv meget mere til en vin, der tager kampen op med en fin syre, dyb smag og lækker duft. Her ender jeg ofte i Italien, nærmere bestemt i enten Piemonte eller Toscana.

OPTION 2

Flæskestegen må siges at være en juleklassiker - også hjemme hos mig. En saftig flæskesteg med en fed stegesovs og knasende svær, søde brunede kartofter, rødkål, surt og sødt - når du læser denne remse fornemmer du næsten, at det kan være tricky at finde den rette vin til alle disse smage. Jeg går selv som regel nedad rødvinsvejen, og vælger - måske lidt kontroversielt - en rødvin der tager kampen lidt op med alle smagene og fedmen fra maden. Ofte ender jeg med frugtig Rosso di Montalcino fra Toscana eller måske en ung Barbaresco fra Piemonte. Jeg kan godt lide den måde at frugten og syren i vinen renser og opfrisker fornemmelsen i munden, inden næste portion skal indenbords. Hvis du har lyst til at udfordre dine egne vaner kan du også prøve en hvidvin med god syre til flæskestegen. Utraditionelt ja - og måske er det ikke lige juleaften du skal udsætte din gæster for udfordringen, men prøv det selv i løbet af året. En balanceret hvidvin med god syre kan godt noget med fed mad.

OPTION 3

Kalkun juleaften er ikke den dominerende spise her i Danmark. Men på samme måde som jeans og coca-cola, skal vi nu nok også importere denne primært amerikanske tradition lidt efter lidt. Det stiller jo det vigtige spørgsmål, hvad vi nu skal drikke til denne lækre fugl. Kalkunen er jo knapt så fed, som den helt traditionelle danske juleand og flæskesteg. Her skal vi passe på med, at vinen ikke overdøver den mere magre kalkun alt for meget. Her vil jeg selv først kigge mod Bourgogne og finde en let og fint balanceret rødvin, som jo i Bourgogne er lig med Pinot Noir druen. Denne vin tager fint fuglen i hånden - eller vingen - og den delikante rødvin følges fint med den fine smag fra kalkunen. Hvis du er lidt modig, kan du også prøve dig med en fadlagret hvidvin, som sagtens kan være fra både Bourgogne eller f.eks Italien. Den lidt mere runde og fede smag fra den lagrede hvidvin kan fint supplere kalkunen og fuldende en lækker kalkunsteg.

Hvis jeg starter lidt kontroversielt ud og fortæller, hvad jeg ikke kunne drømme om at drikke til julemaden, vil jeg starte med en af danskernes favoritvine til julemad - nemlig Amarone. For mig er Amarone alt for sød, alkoholstyret og formår ikke at give den fede julemad det modspil den skal have, for at tingene fungerer sammen og forstærker fornøjelsen af både maden og vinen. Jeg synes kort sagt at Amaronen går for meget i ét med julemaden. Her foretrækker jeg snarere en vin, der tør tage kampen op med den fede mad.

Mit - for mange - kontroversielle valg af julevin ender ofte i enten Piemonte eller Toscana. Jeg synes kvalitets-vinene fra disse 2 områder formår at matche julemaden med vinenes stramme struktur, udtørrende og rensende tanniner og ikke mindst den lækre balancerede syre. Personligt finder jeg stor fornøjelse i en god Barolo eller en Brunello Riserva, der tappert kan kæmpe med julemadens udfordringer. Hvis du synes at de nævnte vine kan være lidt for knibske, kan du istedet overveje en lidt lettere Barbaresco eller en Rosso di Montalcino, hvor frugten ofte er lidt mere fremtrædende og også gør sig godt i julemadens verden. Faktisk foretrækker min hustru som regel sidstnævnte. Som bekendt - mænd er fra Mars og kvinder fra Venus. Der skal være noget for os alle.

OPTION 4 (PORTVINEN)

Uanset om du og din familie tilbringer julemiddagen i selskab med and, flæskesteg, kalkun eller lidt af det hele eller noget helt fjerde, ved jeg at rigtig mange afslutter middagen med ris a la mande. For mit eget vedkommende er det her tidspunktet, hvor jeg læner mig dybt tilbage i spisestolen, eventuelt føler mig tvunget til at knappe øverste bukseknap op, og tage luft ind til slutspurten i jagten på mandelgaven. Samtidig glæder jeg mig til ris a la mandens faste følgesvend i mit hjem - nemlig en sprød portvin, som iøvrigt så følger mig aftenen ud. Portvinen i form af især en Vintage Port eller en Ruby med deres unge frugt på fineste vis går hånd i hånd med kirsebærsaucen til ris a la manden. Hvis jeg er heldig, at aftenens gæster får tømt en flaske til desserten, åbner jeg gerne en Tawny Port med alder - den fungerer som aftenens meditationsvin, hvor vi forlader bordet og tager fat på aftenens andre dejlige traditioner. Portvin er for mig den perfekte afslutning på en vellykket, hyggelig og glad juleaften!

Hvad er den rigtige julevin for dig og din familie så i den hellige højtid. Tjah... - det ved kun du, men nu har jeg i det mindste givet mit personlige perspektiv på et af årets vigtigste spørgsmål. Og som altid - her hos Copenhagen Wine elsker vi at tale om de vigtige ting i livet, såsom vin og mad. Du er altid velkommen til at række ud, og vi vil hjælpe dig efter bedste evne, så vi sammen kan finde den rigtige vin-løsning for dig og sikre dig den bedste oplevelse.

God jul til alle I vinelskere derude

Klaus Lundgren

Bestsellere

Podere Le Ripi Amore e Follia Syrah Toscana IGT 2016

Lagret som en Brunello di Montalcino. En vin med en raffineret elegance.
DKK 206,00

Tabarrini Bianco Dell'Umbria ”Adarmando" IGT 2020

Den originale Trebbiano Spoletino. 7 gange 3 glas i Gambero Rosso, herunder de sidste 5 år i træk.
DKK 215,00

Cascina Roccalini Langhe Nebbiolo DOC 2020

Lækker Langhe Nebbiolo fra de yngste stokke på Roccalini marken.
DKK 162,00
Skriv en kommentar
Velkommen til Copenhagen Wine. Her sælges der noget af det bedste vin du kan finde i Danmark. For at handle her skal du bekræfte at du er fyldt 18 år.