Da den romerske advokat Gabriele Mastrojanni i 1975 købte de to ejendomme Loreto og San Pio i Montalcino, og besluttede sig for at plante sin første vinmark, blev det starten på historien om en af de bedste og mest kendte producenter af Brunello di Montalcino.
Da Gabriele Mastrojanni overtog jorden var det jomfrujord. De ufremkommelige bakker havde aldrig været dyrket og kun været beboet af vilde dyr som ulve, vildsvin, råvildt og havde mere karakter af jagtområde end landbrugsland. Mastrojanni vidste lige fra starten, at ligeså vanskeligt som landskabet var, ligeså rundhåndet ville det være, når det kom til kvalitet, men ligeledes yderst sparsomt med hensyn til udbyttet. Og han havde ret.
Andre før Mastrojanni havde haft samme oplevelse med jorden omkring Montalcino - og alle vidste, at den drue der var det bedste valg uden tvivl var Sangiovese Grosso - eller Brunello, som de kalder den i Montalcino. Og Mastrojanni ønskede at lave en god Brunello, så han plantede netop Sangiovese Grosso, og han valgte at plante dem i et mønster, som tillod ham at arbejde komfortabelt med traktorer, men på samme tid have en tilstrækkelig høj plantetæthed på 5.700 planter pr. hektar.
Lige fra de første årgange viste vinen sig at være meget interessant med dens fantastiske og typiske hyldeblomstaroma, og den blev huritgt kendt over hele verden for dens ekseptionelle kvalitet - en kvalitet som Mastrojanni har opretholdt og forfinet lige siden.